STRESS - Susanne Lifschitz

Har du stress inde på livet, er det vigtigt at søge hjælp i tide, få afdækket årsagerne og få gang i en behandling. Det er vigtigt ikke at lade tiden gå. Jo længere tid, du går med en vedvarende stresstilstand, des længere tid vil det tage for dig at komme ud af den igen. Hjælpen i et terapiforløb går ligeledes på at få udarbejdet en rehabiliteringsplan i samråd med egen læge og evt. familien, så stresstilstanden får den rette behandling. Og den rette behandling skal hele vejen rundt om dig, og omhandler for din krop og dit nervesystem: kost, evt. kosttilskud, motion, afspænding. For dit sind vil det handle om at få mere indsigt i de ydre faktorer (arbejdsmiljø-rammer, omstændigheder i privatlivet, samt indsigt i de indre stressmønstre (perfektionisten, pleaseren, den flinke, den pligtopfyldende, den selvopofrende, den grænseløse, arbejdoholic, kontrolløren). Udover indsigten i stressorerne, vil du i terapien få etableret/genetableret vejen til dine ressourcer, den del af dig, der skal passe på dig. Du vil lære at afspænde sindet gennem meditation og lære andre stresshåndteringsredskaber. På det adfærdsmæssige plan vil du blive hjulpet til at undersøge, hvad du evt. kan ændre i dit liv, for at du kan undgå, det der belaster dig og komme til at leve dit liv mere ifølge dine værdier.

Stress er:
Kortvarig stress er den tilstand, der tillader at reagere og handle hensigtsmæssigt i pressede situationer. Det er en livsnødvendig alarmberedskab, som sætter dig i stand til yde optimalt i korte perioder, hvor der er behov for det. Når der ikke er behov længere afspændes krop og sind igen af sig selv.

Ordet stress bruges ofte synonymt med travlhed, men at have travlt i en periode er ikke det samme som at være stresset eller at være syg af stress. Man kan sagtens have travlt uden at have stress – og omvendt kan du sagtens have stress uden at have travlt. Faktisk er mange arbejdsløse eller andre der står udenfor arbejdsmarkedet lige så stressede som folk i arbejde.

At have travl er normalt ikke et problem, hvis ellers det vi har travlt med er noget vi holder af, og vi oplever at have tilstrækkelige ressourcer og handlemuligheder i forhold til de udfordringer, vi bliver stillet overfor.

Længerevarende stress er, når alarmberedskabet kører konstant. Det er en direkte trussel mod det fysisk og psykisk helbred.

Man kan blive stresset på arbejdspladsen, hvis en spidsbelastningsperiode er for lang, eller der er mangel på personale i forhold til de opgaver, der skal udføres. Kort sagt, hvis der er for store krav i forhold til, hvad der er realistisk, og hvis tiden ikke tillader, at man kan udføre sit arbejde, så man føler man kan stå inde for det i forhold til ens etiske eller æstetiske værdier. Ligeledes kan der være omstændigheder i privatlivet, der kan føre til stress: konflikter i parforholdet, problemer med børnene eller sygdom i familien.

Uafbrudt travlhed uden efterfølgende tid til afslapning, hvile og restitution kan føre til stress, især hvis vi oplever ikke at have de nødvendige ressourcer og handlemuligheder til at løse opgaven. I det tilfælde kan travlhed udvikle sig til alvorlig stress.

Det er vigtigt at fremhæve, at stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv.

SYMPTOMER PÅ STRESS
FYSISKE - Hjertebanken - Hovedpine - Svedeture - Indre uro - Mavesmerter - Muskelsmerter - Appetitløshed - Nedsat immunforsvar - Svimmelhed - Diarré - Rysten på hænderne - Tissetrang - Eksem/sygdom forværres	PSYKISKE - Anspændthed - Ulyst - Træthed - Søvnproblemer - Hukommelsesbesvær - Koncentrationsbesvær - Fraværende - Utålmodighed - Rastløshed - Deprimeret - Angst - Kvinder: let til tårer - Mænd: indesluttet - Mangler erkendelse af stress	ADFÆRDSMÆSSIGE - Irritabel - Ubeslutsom - Mangler overblik - Kynisk og følelseskold - Aggressivitet - Taler hurtigere - Afbryder andre - Øget brug af stimulanser - Klat-fravær - Manglende engagement - Nedsat lyst til sex - Mindre social - Øget sygefravær

Det er vigtigt at fremhæve, at bortset fra søvnløshed, er der imidlertid ingen af de omtalte stresssymptomer, der ikke kunne have en anden årsag. Det er derfor vigtigt, at man ved symptomer, der varer mere end en uges tid bliver undersøgt hos lægen.

Søvnløshed er til gengæld et godt symptom at måle stress med. Det er ikke bare nogle få nætter op til en større begivenhed, vi taler om. Men indsovningsbesvær eller at vågne op med tankemylder midt om natten og bruge en time eller to til at falde i søvn igen.

Ydre stressorer:

Organisationelle (Regler, forskrift, deadlines)
Større livs begivenheder (Fødsel, død, afskedigelse, forfremmelse, ændring af civile status)
Social interaktion (uforskammethed, dominans, agressivitet, mobning)
Fysiske omgivelser (støj, skarpt lys, varme, trange, lukkede rum)
Daglig besvær, bøvl, plager (Forlagte nøgler, motorproblemer, behov for snerydning.)

Indre stressorer:

Livsstils valg (Koffein, søvnmangel, overfyldt kalender.)
Negativ selv-snak (Pessimistisk tænkning, selv-kritik, over-analysering.)
Sinds fælder (Urealistiske forventninger, at tage ting personligt, alt og intet tænkning, overdrivelse, rigid tænkning.)
Personlighedstræk/mønstre (Perfektionist, arbejdoholic, pleaser, kontrolløren)

Du kan læse mere om stress på Arbejdsmiljøviden.dk.

Stress Test:
SPØRGSMÅL (Score fra 0 - 5)

Bliver du let træt? Er du snarere udmattet end energisk?
Sover du dårligt om natten?
Er du mere irritable end normalt?
Arbejder du hårdere og hårdere og opnår mindre og mindre?
Har du sværere ved at koncentrere dig end normalt?
Bliver du stadig mere kynisk og uengageret?
Bliver du ofte grebet af en tristhed, du ikke kan forklare?
Er du mere glemsom, end du plejer at være?
Har du tankemylder?
Bliver du opfarende?
Lider du af fysiske småskavanker såsom hovedpine, forkølelsessymptomer eller lignende?
Er glæde en sjælden ting for dig?
Er det svært for dig at le og tale humoristisk om dig selv?
Forekommer sex dig så uoverkommeligt, at det næsten ikke er umagen værd?
Har du mistet lyst til at være sammen med andre?

TOTAL SCORE:

Resultat

0-25	Du har det fint.
26-35	Du skal være opmærksom på, hvad du siger ja til. Prøv at slappe af indimellem.
36-50	Du er stresset. Tal med dine nærmeste om det.
51-65	Du er så stresset, at du bør tale med din læge og dine nærmeste om det.
65+	Dit helbred er i fare. Du bør tale med din læge så hurtigt som muligt.

Behandling af stress
I terapien afdækkes dine symptomer på stress, og sammen finder vi ud af, hvad der skal til for at få det bedre. Hvis der ikke allerede har været en læge ind over, snakkes der om det ville være nødvendigt, og om du har brug for at tale med din læge om en rehabiliteringssygemelding.

Sammen udarbejder vi en ugeplan, der kan hjælpe dig til at begynde at få ro på dit nervesystem. Planen hjælper dig til en struktur, hvor du sikrer at få tid til hvile, moderat motion (gåture, yoga o.lign), sund kost, nærende aktiviteter og evt. meditation. Ligeledes sikrer planen, at du undgår eller minimerer de faktorer, der stresser.

Behandlingsforløbet drejer sig endvidere om at blive bevidst om ydre og indre stressfaktorer, og undersøge hvor, der kan skabes forandring.
I terapien vil du blive bekendt med og lære metoder, der kan dæmpe stress, og du vil lære og træne stresshåndteringsredskaber, så du fremadrettet kan forebygge et tilbagefald af langvarig stress