Frygt - Angst
Frygt er en naturlig, forbigående reaktion overfor en reel fare. Frygt er et urinstinkt – et alarmsignal, der sikrer menneskets overlevelse ved at få det væk fra faren. Når faren er overstået lægger frygten sig, så dermed er frygt en forbigående følelse.
Angst kan opstå ved helt bestemte situationer eller overfor helt bestemte genstande (fobi), uden der er en grund til at være bange. Det kan også være mere generelt forekommende for den enkelte person. Angst er nemlig et af de grundlæggende livsvilkår. Den eksistentielle angst kan melde sig hos os alle, når vi bliver opmærksomme på eksistens skrøbelighed og sårbarhed. Og hos de fleste ligger denne angst også som en ubevidst, underliggende tone for livet, men som der må leves med og ud fra. Men hos nogle er den dybdegående og oftest konstant ubevidst oplevelse af skrøbelighed, uvished og sårbarhed så stærk, at den vækker angsten let, ofte og så kraftig, at den bliver invaliderende for personens livskvalitet. Hér er en så smertefuld lidelse, at angsten må opfattes som et symptom på en mere dybtgående konflikt, som kræver behandling.
Behandling af angst
Den god nyhed er, at angst kan behandles, og med stor succes. Det kræver at den angstramte er villig til at søge professionel hjælp og indgå i et forløb med henblik på at kunne tage ansvar for sin angst og bearbejde den. Angstramte opsøger oftest en psykolog eller psykoterapeut for at få hjælp til slippe af med deres angst. Men angst kan ikke elimineres eller skæres ud af vor menneskelige eksistens. Angsten hører til den, og mindskes og bliver til at leve med, hvis den mødes og accepteres.
I ID psykoterapi arbejder vi med angst ud fra forskellige psykologiske tilgange og metoder (læs mere her...)
En af tilgangene er Den kognitiv terapi, der arbejder med at bevidstgøre og forandre den automatiske tænkning, der knytter sig til angstoplevelserne, og som fremkalder angsten. Personen må først lære at gribe sig i irrationel tænkning og korrigere denne. Såvel adfærds- som kognitivterapi fokuserer på aktuelle problemer og har udviklet teknikker til forandring af personens adfærd og holdninger, som beror på et forhold mellem patient og terapeut, der har karakter af et åbent samarbejde.
Mindfulness – bevidst nærvær, er en i dag meget anerkendt metode i behandling af angst, og en metode jeg ofte benytter i terapien. Mindfulness er grundlæggende en træning i at være tilstede hér og nu i kroppen i fuld kontakt med det, der er. Angst er som regel ikke knyttet til NUET, men kommer fra tanker om fortid og fremtid, som noget i NUET sætter i gang. Fra kontakten og bevidstgørelsen viser mindfulness træningen vejen videre til evnen til selvberoenhed ved at få dig selv overbevist om, at der ikke er nogen reel fare lige hér og nu. Selvomsorg er ligeledes en vigtig del af en behandling med mindfulness.
Mindfulness og terapi viser dig essentielle redskaber og værktøjer til angsthåndtering, for selvom en behandling vil mindske din angst betydeligt, vil angst jo melde sig igen, som en naturlig del af livet.
Måder angst kan opleves på
Hjertebanken, svedeture, trykken i hovedet, rysten, muskelspændinger i mellemgulvet, diarré, svimmelhed, diffuse kropssmerter, kvalme, mavesmerter, vejrtræningsproblemer, åndenød, kvælningsfornemmelser, træthed, søvnbesvær, uro, anspændthed, snurren i hænder/løber/hud, tankemylder, uvirkelighedsfølelse/fjern.
I mange tilfælde er hjertebanken det dominerende symptom. Man har derfor talt om "hjerteneurose".
De fysiske fornemmelser af angst kan medføre voldsomme forestillinger om at skulle dø eller blive vanvittig. Der opstår ofte hypokondre forestillinger - dvs. urealistiske forestillinger om at være fysisk syg.
Svære grader af angst og over længere tid kan ofte opleves som en ængstelse, der kan vokse til en forpinthed, hvor de kropslige reaktioner er endnu mere mærkbare. Koncentrations- og fokuseringsevne, arbejdsevne, søvn, appetit og seksualitet kan hæmmes mere eller mindre.
Fem former for angst:
- Generaliseret angst: Er en tendens til at overbekymre sig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.
- Panikangst: Er et pludseligt anfald af angst, der er så voldsomt, at man er bange for, at man fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindssyg eller dø.
- Socialangst: Er angst for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs, samt angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én. I sin stærkere form kan socialangst give så voldsomt fysisk ubehag, at man mere og mere trækker sig fra social omgang.
- Agorafobi: Er angst for at færdes steder med mange mennesker, for eksempel i supermarkedet, i bussen eller i toget.
- Enkelfobi: Er angst for specielle ting eller situationer, for eksempel angst for edderkopper, angst for højde, for at flyve eller for tordenvejr.
Fakta
Angst bliver af flere i dag anset for en folkesygdom – 20 % af alle danskere rammes på et eller andet tidspunkt i livet af en af en form for angst i en eller anden en eller anden grad. Angst har store konsekvenser for den pågældende, for de pårørende og for samfundet som sådan. Der er stor risiko for misbrug, da mange angstramte selvmedicinerer sig med alkohol og stoffer. Der er brug for hjælp, og der er gode behandlingsmuligheder med terapi og mindfulness.
Du kan læse mere om angst hos Angstforeningen...
Mindfulness virker på socialfobi og angst
Dansk forskning viser, at unge voksne med socialfobi og angst, personer med tilbagevendende depression og kræftpatienter får det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med mindfulness.
Psykolog, ph.d Jacob Piet fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har i sin ph.d. handlig samlet resultater af forskning, der har været publiceret i en række prestigefyldte tidsskifter inden for klinisk psykologi.
Forskningen viser, at patienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som patienter, der følger en almindelig kognitiv behandling.
Kilde: Ph.d-afhandling af Jacob Piet
Læs mere her om Mindfulness som hjælp til bl.a. angst:
Videnskab.dk...
Forskning.no...
